Protan Radon Safe

Radon er en usynlig og lugtfri gas, som ikke opdages af vores sanser, men som udgør et stigende sundhedsproblem. Høje koncentrationer af radongas er farlig. Derfor er det vigtigt at radonbeskytte bygninger fra grunden. Med Protans radonmembran Radon Safe forhindres gassen i at sive ind i bygningen.

 

 

Radon er en gas, der er opstår ved radioaktiv nedbrydning af uran og thorium. Gassen forekommer i forskellige koncentrationer i bestemte bjergarter. På grund af de særlige geologiske forhold, klimaforhold og lokale byggetraditioner har de nordiske lande verdens højeste koncentrationer af radon i indeluften. Store forskelle mellem indendørs og udendørs temperatur, især om vinteren, har tendens til at øge radonkoncentrationen i bygninger. Anbefalet radonkoncentration i boliger må ikke overstige 200 Bq/m3 (becquerel).

En byggeskik med vægt på høj lufttæthed i et koldt klima kan også bidrage til høje radonkoncentrationer i indeluften, når ventilationen ikke er tilstrækkelig, eller radonsikringen er for dårlig. Det vurderes, at næsten én ud af ti norske boliger, i alt omkring 175.000 boliger, har radonkoncentrationer i indeluften, som er højere end det anbefalede grænseniveau på 200 Bq/m3, som er sat af den norske stats stråleværn.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er  radon den vigtigste årsag til lungekræft næst efter aktiv rygning. Det anslås, at radon i boliger forårsager omkring 300 dødsfald om året i Norge på grund af lungekræft. Fra 1. juli 2010 blev det obligatorisk i bygningsreglementet at lægge radonspærre i alle nye bygninger, hvor mennesker skal opholde sig.

Protan Radon Safe er en polyesterarmeret TPO-membran til radonbeskyttelse af bygninger fra grunden. Membrankonstruktionen sikrer god modstandsdygtighed over for radon samt god holdbarhed og sikker montering.

Protan Radon Safe har en forudsigelig projektfremdrift, da den kan installeres HELE året i sne eller regn. For hurtigst mulig fremdrift i projektet kan Protan præfabrikere hele membranen, så den er tilpasset til byggeriets grundrids.

Protan Radon Safe membran, hjørner og gennemføringer svejses sammen med varmeblæser. Dette valg af materiale og svejsemetode sikrer ensartede samlinger, som er helt gas- og lufttætte. Protan Radon Safe kan leveres med præfabrikerede detaljer og tilbehør, der gør det nemt at udføre forsvarlig forsegling af komplekse detaljer under monteringen.

Protan Radon Safe giver et lufttæt resultat.

Tykkelse:
0,8 mm

Bredde:
2 m

Rullelængde:
20 m

Radon

Protan RadonSafe er en polyesterarmeret TPO-membran til radonbeskyttelse af bygninger fra grunden. Membrankonstruktionen sikrer god modstandsdygtighed over for radon samt god holdbarhed og sikker montering.

Protan detaljer om Radon Safe

Radon er en gas, der vælger den vej, hvor der er mindst modstand. Derfor er det yderst vigtigt, at der er 100 % tæt rundt om detaljeløsninger og tilslutninger.